Efterlønnen

51% af Danmarks befolkning går eftersigende ind for en ændring af efterlønnen. 81% af de 18-31-årige mener, at dette er en god idé. Endelig sker der noget positivt i dansk politik, om end det er en lille en af slagsen. Man kan undre sig over, hvorfor politikerne er langsomme i optrækket til at ændre ved efterlønnen. OECD udtaler sig om gennem en rapport, hvordan man kan gøre dansk økonomi bedre:

>>[Ændr] efterlønsreglerne, så folk skal bidrage i 40 år, før de bliver berettigede til den fulde ydelse. Dette vil udelukke de fleste personer med en universitetsuddannelse og således gå en del af vejen mod at returnere systemet til gruppen af arbejdere, som ordningen oprindeligt var tiltænkt til (om end det skal erkendes, at hvis ordningen opretholdes for personer med kort uddannelse, mindske incitamentet til at investere i human kapital, speciel for de ældre.)<<

(OECD Rapport, 2005, s. 5).

Dog skal man også huske på, at konklusionen måske var en anden, hvis det ikke var fordi >>Danmark står overfor nogle svære valg […]. Det er imidlertid svært at fjerne elementer af velfærdsstaten, fordi den har bred folkelig opbakning<<

(OECD Rapport, 2005, s. 5).

Måske havde konklusionen i så fald været, at efterlønnen helt burde afskaffes over en årrække for at øge antallet af arbejdsdygtige? CEPOS, den danske tænketank, når i hvert fald til en lidt anden konklusion: Lad efterlønnen bortfalde for alle under 40 år og afvikl den fuldkomment i perioden 2025-29. Dette vil føre til et økonomisk råderum på omtrent 12 milliarder kroner, der optimalt brugt senere vil kunne resultere i skattelettelser på ca. 500 kr. for en almindelig LO-arbejder.

Selvfølgelig har Venstre politiske ordfører, Jens Rohde, allerede udtalt sig om undersøgelsen fra TV2’s megafon-måling.

>>Man skal være varsom med den slags målinger. Hvis folk bliver spurgt om reformer, så siger de ofte ja. Det må bare ikke gå ud over dem selv. Derfor skal man fare frem med omtanke og lave reformer på et oplyst grundlag.<<

Jeg tror ikke, at man kan være i tvivl om, at det går udover nogle. Det har jo lige vist sig, at hele 61% af danskerne lever af midler fra staten. Så selvfølgelig vil en nedskæring i sociale ydelser – ikke nødvendigvis af efterlønnen kun – gå udover nogle mennesker. Man kan spørge Jens Rohde om, hvorfor det er en dårlig konsekvens, at det går udover nogle – det vil jo netop få flere til at tage hånd over deres eget liv gennem beskæftigelse . Kan Jens Rohde virkelig været modstander af det som en del af "Danmark Liberale Parti" ?

Man kan også spørge Jens Rohde om, hvorvidt den nuværende ordning ikke NETOP går udover andre?

>>[Den nuværende efterlønsordning] i Danmark medfører, at ældre arbejdsløse bliver holdt uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne vil nemlig være forbeholdene over for at ansætte 58- eller 59-årige, idet der er en betydelig risiko for, at de går på efterløn som 60-årige.<<

(CEPOS' notat vedr. bortfald af efterløn, 2005, s. 3).

Jeg håber, vi snart kan få nogle initiativtagende politikere, der tør at tage ansvar og ændre på efterlønnen?