Tørklædeforbud
En af de større diskussioner rent politisk i nyere tid har - dog måske ikke offentligt - handlet om, hvorvidt vi i Danmark skulle indføre tørklædeforbud. Her er de fleste folk splittet, enten er de imod eller også er de for. Desværre er det vist kun liberalt sindede personer, der kan se den gyldne middelvej.
Hvem siger, at staten eller individet skal bestemme? Hvad med at lade ejeren af de pågældende ejendomme selv bestemme, hvorvidt han/hun/virksomheden ønsker, at folk må bære tørklæde? Det er i klar overensstemmelse med den private ejendomsret, der er øjestenen i den klassiske liberale filosofi.
Jeg synes fx at det ellers meget udskældte McDonalds er geniale på det punkt. Her tillader de tørklæder, men de "tvinger" (nu skal man huske på, at de ansatte frivilligt har ladet sig ansætte og det dermed ikke kan være tvang) dem til at bære et tørklæde med McDonalds logoer på - og så er alle glade.
Ingen siger, at religiøse følelser ikke skal veje tungt - men de skal i hvert fald ikke veje tungere end den private ejendomsret, der er alfa omega!

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home