Liberal-Frihed

Stakkels Dansk Poker Union.

2006-06-01T16:00:00.000+02:00

Så er den gal igen. Dansk Poker Union vil gerne afholde en turnering, men de har ikke fået en tilladelse – for sådan en skal der jo til, må man jo nok forstå – af politiet og heller ikke af Justitsministeriet. Tænk at folk kan finde på at spille hasard uden for et kasino? Hvad kunne det ikke føre til af skrækkelige hændelser! Tænk jer – det vil faktisk betyde – ifølge Justitsministeriet – at det ville blive sværere for staten at føre kontrol med de ondskabsfulde pokerspillere! Vi kan jo ikke have, at staten ikke kan kontrollere, hvad der foregår i dette land. Derfor har staten jo set sig nødt til at lave en lov:

Straffelovens §203:
Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Retten afgør, om det vundne udbytte skal inddrages eller tilbagebetales.

Straffelovens §204:
Den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Lige med offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i spillet.
Stk. 3. Den, som på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.

Så de kære danske pokerspillere må værsgo at fortsætte deres spil på de danske kasinoer, så vi alle kan være glade – for staten skal jo kunne kontrollere!

Tørklædeforbud

2006-05-29T00:06:00.000+02:00

En af de større diskussioner rent politisk i nyere tid har - dog måske ikke offentligt - handlet om, hvorvidt vi i Danmark skulle indføre tørklædeforbud. Her er de fleste folk splittet, enten er de imod eller også er de for. Desværre er det vist kun liberalt sindede personer, der kan se den gyldne middelvej.

Hvem siger, at staten eller individet skal bestemme? Hvad med at lade ejeren af de pågældende ejendomme selv bestemme, hvorvidt han/hun/virksomheden ønsker, at folk må bære tørklæde? Det er i klar overensstemmelse med den private ejendomsret, der er øjestenen i den klassiske liberale filosofi.

Jeg synes fx at det ellers meget udskældte McDonalds er geniale på det punkt. Her tillader de tørklæder, men de "tvinger" (nu skal man huske på, at de ansatte frivilligt har ladet sig ansætte og det dermed ikke kan være tvang) dem til at bære et tørklæde med McDonalds logoer på - og så er alle glade.

Ingen siger, at religiøse følelser ikke skal veje tungt - men de skal i hvert fald ikke veje tungere end den private ejendomsret, der er alfa omega!

Konfirmationsforberedelsen i skoletiden

2006-05-14T22:12:00.000+02:00

Socialdemokratiets nyeste forslag for at centralisere skolen endnu mere er, at konfirmationsforberedelsen ikke længere må ligge i skoletiden.

Men bør skolen netop ikke have suverænitet i sådan et spørgsmål og hvis de har lyst til at indgå sådan en aftale med den lokale kirke, må det vel være deres afgørelse?

Endnu et nederlag for det frie system med frie valg og med respekt for den private ejendomsret.

Freeplay

2006-01-11T22:27:00.000+01:00

Jeg er blevet en del af en ny libertariansk aktivistgruppe, Mitego.

Den første kampagne - Freeplay - er allerede lanceret som en modstander til skatteministeriets Fairplay kampagne.
Jeg citerer fra Freeplays kampagne hjemmeside:

"Freeplay er et svar på Skatteministeriets usympatiske Fairplay kampagne, som blev lanceret, fordi en undersøgelse har vist, at unge danskere er mere positivt indstillede over for sort arbejde end resten af befolkningen.

Men sort arbejde er godt: Sort arbejde skaber værdi og gør os rigere, og sort arbejde giver arbejde til mennesker, der ellers ville være arbejdsløse pga. statslig regulering. Derfor er den positive holdning til sort arbejde blandt unge sund, og den bør styrkes og udbredes til resten af befolkningen frem for at bekæmpes!

Freeplay vil gerne opfordre dig til at købe sort arbejde, når det er muligt. Ikke nok med at du får råd til dygtig, professionel arbejdskraft, hvor du måske før skulle gøre det selv, så hjælper du også alle danskere, da sort arbejde styrker økonomien.

Så næste gang du skal købe Cola i den lokale kiosk, taget skal renoveres, regnskabet skal revideres eller en helt fjerde ting så overvej, om du ikke kan gøre dig selv og alle andre en tjeneste ved at få det gjort sort.

Sort arbejde: Bedst og billigst."

Så jeg kan kun anbefale folk at besøge kampagnenes hjemmeside og støtte op om kampagnen.

Det danske uddannelsessystem

2006-01-11T22:12:00.000+01:00

Debatten omkring Danmarks uddannelsesinstitutioner er efterhånden ved at have været en længere varende affære, hvor mange mener, argumenter, statistiker mm. er blevet bragt frem.

En af de mange ting, der er blevet nævnt, er bl.a., at der er for mange i klasserne rundt omkring på de danske skoler, gymnasier med mere, men er det nu rigtigt? Ifølge OECD er det ikke.

Som man kan se det her http://www.oecd.org/dataoecd/0/60/35287543.xls , så ligger Danmark konsekvent med meget få antal elever per klasse i forhold til de andre europæiske lande – og dette gælder for alle lede i det danske uddannelsessystem. Derfor kan det ikke være det, der skaber den ringe faglighed, som OECD også har påpeget, det danske uddannelsessystem har ved hjælp af PISA-undersøgelserne.

De danske skolelærere har været gode til at påpege, at det er manglende tid, der gør, at underviserne har svært ved at få tilrettelagt undervisningen ordentlig. Igen er det faktuelt forkert, da lærernes undervisningstid er omtrent 10 timer mere end gennemsnittet for samtlige lærere i de repræsenterede lande i statistikken. Men på trods af, at lærerne har flere arbejdstimer, giver det altså ikke det udbytte, man burde forvente.

Kilde: http://www.oecd.org/dataoecd/1/17/35287608.xls

Hvad kan så være problemet? Vi ser i samme kilde som lige oven over, at alle lede i det danske uddannelsessystem har 200 undervisningsdage om året, hvilket er over gennemsnittet. Dette burde på sin vis være fin nok – fordi hvis man er der flere dage, lærer man vel også mere? Men nej, der tager man gruelig fejl, fordi det opvejes af, at Danmark har langt færre undervisningstimer om året end børn og unge i andre lande.

Børn i andre lande har i gennemsnittet 24,22% flere lektioner om året end danske børn i grundskolen.
Unge i andre lande har i gennemsnittet 9,53% flere lektioner om året end danske børn, der er i gang med at tage en gymnasialuddannelse.
Folk i andre lande har i gennemsnittet 18,04% flere timer til forelæsninger end danskere på universiteterne.

Kunne det tænkes, at den manglende effektivitet bl.a. her er skyld i, at vi ligger langt bagud i forhold til de andre OECD-lande? Måske er det faktisk slet ikke de unges indstilling til tingene, der er forkert – men staten der fastlåser de danske unge til at få færre undervisningstimer end de lande, vi ellers sammenligner os med. Er det ikke at tabe en generation på gulvet?

En anden ting er, at vi med den danske jantelovs mentalitet ikke giver folk den ekstra økonomiske bonus, når de er gode til noget. Ser vi de danske lærere, starter de med en løn, der ligger langt over gennemsnittet – og det gælder også lønningerne til lærere med 15-års erfaring. De allerbedste lærere tjener dog højere i andre lande end i Danmark. Det skyldes det danske akademiske lønsystem, hvor man får løn efter antal år, man har været ansat og ikke løn efter, hvor god man er. Er dette måske en grund til, at vi får et lavere uddannelsesniveau, fordi vi simpelthen rent økonomisk ikke tilbyder de bedste lærere nok og derved evt. afholder dem fra at undervise, da de kan få en bedre løn et andet sted?

Dernæst er det klart, at man må gøre op med den socialdemokratiske tankegang om, at ”hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære”. En midtersøgende skole er ikke til gavn for nogle – andet end dem, der ligger på et plan i midten rent fagligt i de danske skoler. Det er klart, at hvis man deler eleverne op efter kunnen i de enkelte fag, at man vil opleve et langt bedre resultat, da man bedre kan tilpasse niveauet til den enkelte niveau i stedet for at både de svageste og de stærkeste elever bliver forsømt, hvilket vel ikke kan være i statens interesse, når den stiller en uddannelse til rådighed for eleverne.

Det er ærgerligt, at vi i Danmark har et uddannelsessystem, der kræver, at man har 9-års skolegang, hvorefter den uddanner 17% til funktionelle analfabeter landet over, mens 52% af de tosprogede i København bliver funktionelle analfabeter (hvor godt er det for integrationen?), hvorefter politikerne kræver bedre og højere uddannelser og ikke kan se det enkle svar, der ligger foran dem – nemlig øge effektiviteten.

En måde kunne jo være, at man fx lod staten om kun at finansiere selve skolegangen men lade private drive skolerne i stedet for. Ikke nok med, at skolerne dermed kan konkurrere mod hinanden og dermed hæve niveauet, så vil folk også selv kunne vælge skole alt efter, hvilken overbevisning de har. Hvis de vil have rundkredspædagogik, vælger de en skole, der praktiserer dette. Vil de have en skole, der har en mere traditionel/gammeldags pædagogik, kan de vælge sådan en skole til deres barn. Dettee kunne hjælpe alle, så man ikke blev fastlåst af ens kommuneskåler, der ikke hver især har noget specielt at tilbyde forældrene.

Det er vel i sig selv dog også en udfordring for bureaukratiet?

Frit Marked?

2005-12-31T03:38:00.000+01:00

En dag da jeg kørte i tog på vej til Jylland, overhørte jeg en samtale mellem en kvindelig japaner, hendes danske kæreste og kvindens mor, da de satte sig på de tre plader, de havde reserveret omkring mig. Efter lidt tids snak røg samtalen ind på infrastrukturen, hvad angår jernbaner, togselskaber mm. Det viste sig her, at japanerne var milevidt foran danskerne på det område! Her var der flere forskellige firmaer, der havde ansvaret for den ”offentlige” transport, men ikke nok med det, så havde hvert firma deres eget sæt skinner til de ruter, de nu en gang udbød. Det fik en til at tænke.

Jeg sad i et tog, der allerede var forsinket grundet sporenes ringe tilstand mellem København og Århus. Jeg sad som dansker kun med mulighed for at vælge et firma, hvis jeg ville med tog til Jylland. Det slog mig simpelthen, at den danske stat har dræbt al form for konkurrence, hvad angår infrastrukturen.

I Japan må selskaberne være underlagt den fri konkurrence, hvor den, der kommer med det bedste tilbud til kunderne, får kunderne jaget til over til sit firma. Dermed vil kvalitet følge prisen og man kan jo så selv vælge, om man vil have ringere forhold, men betale mindre for rejsen eller mere komfortable siddepladser og service, men til gengæld betale en højere pris. Dette var også noget af det, den japanske kvinde nævnede. Kører ens tog ikke ordentlig, måske grundet dårlige skinner, vil man jo simpelthen vælge at skifte til et af de andre firmaer på markedet, der udbyder den rejse, man vil købe. Derfor er firmaerne nødt til at forbedre og ændre sine produkter hele tiden – ellers kan de ikke overleve på markedet.

I Danmark derimod står det væsentlig anderledes til. Her har vi ét firma og ét sæt skinner tværs over landet. Hvis skyld er det? Den danske stat, som mente, den havde ret til at få monopol på dette marked. Konsekvenserne har været store. Hvem har ikke set TV-avisen med billeder af folk, der sidder på diverse stationer rundt omkring i landet og venter på de evigt forsinkede toge? Hvor mange gange har vi ikke hørt beklagelser fra folk om, hvor dårlige DSB er til at drive togtrafikken? Hvor mange vittigheder er der ikke lavet omkring DSB og deres ”tog til tiden”? Imens japanerne frit kan vælge det firma, de helst vil transporteres med, skal danskerne lide under, at de danske politikere tidligere har ment, at der var vigtigere ting at afsætte penge til, så de danske skinner med tiden er kommet i en elendig stand, der umuliggør en forsinkelsesfri rejse. Stadigvæk skal kunderne betale høje priser for at køre med DSB, hvis de af diverse årsager ikke fx kan køre med bil derover uden mulighed for at vælge det produkt, de mener, passer bedst til deres behov.

Og der er jo endnu flere markeder, man kan hive frem. Se f.eks. konsekvenserne af, at TDC har monopol på det danske kobbernetværk – højere priser og ringere forbindelser end dem, som man kan få fx i Sverige. Alt sammen skyldes, at det frie marked ikke fik lov til at udfolde sig. Lige nu bliver der lagt fiber i de danske veje i stor stil af de danske elselskaber, hvorefter de giver forskellige firmaer lov til at udbyde diverse produkter på deres fibernet, hvilket giver mange forskellige muligheder for kunderne til at tilpasse deres produkt efter deres behov og til en fair pris, der med tiden nok vil blive konkurreret derned ad, som vi fx har set det med det danske mobilmarked, hvor danskerne har fået nogle ekstrem lave priser, mange tilbud og gode muligheder for danskerne til at få det produkt, de gerne vil have – og til en god pris.

Konklusion må altså være, at når staten skaber monopoler og blander sig i markederne, vil forbrugerne opnå ringere produkter til en dårlig pris, mens man på de markeder, der er mere frie, har flere produkter at vælge imellem til forskellige priser og man derfor kan finde det produkt, man mener, passer bedst til ens behov. Staten har umuliggjort, at vi kan få en ordentlig konkurrence, hvad angår transportmidler – her underforstået togtrafikken, vores båndbredde på kobbernetværket og en hel masse andre markeder, hvor staten har blandet sig og stadigvæk blander sig i stor stil. Man kan kun håbe, at i takt med at teknologien giver os flere muligheder inden for bl.a. transport, at staten ikke også skaber monopol på disse, men at vi i stedet kan opleve en fri konkurrence, hvor forbrugerne kan få bedre produkter.

Hvad skulle tale imod liberalisering af markederne?

Dobbeltmorale er godt!

2005-05-03T23:37:00.000+02:00

"Ligestilling" skal vi have! Det er klart. Det mener et flertal i det danske Folketing og et flertal af danskerne i hvert fald. Jeg snakker selvfølgelig om diskussionerne, efter det blev meddelt, at Kronprinsesse Mary er gravid, hvor folk mener, at der skal en grundlovsændring til, så den førstefødte - uanset køn - får retten til tronen.

Er jeg den eneste, der kan fornemme en vis dobbeltmorale? De fleste mener, at vi skal beholde kongehuset, fordi det er en gammel dansk tradition, at vi har monarki - men det er vel ikke længere en tradition, hvis man fjerner de gamle traditioner?

Flere betaler topskat end før!

2005-04-26T18:44:00.000+02:00

Vi er i perioden, hvor danskerne skal aflevere deres selvangivelse og staten skal finde ud af, hvor mange penge folk skal betale i skat. Åh nej, sikke en rædsel!

Og i år er det endnu værre: Flere end tidligere skal op og betale topskat. Dvs. at flere tjener over de 311.500,- kr., der er loftet for, hvornår man skal til at betale topskat. Herved skal flere danskere end før aflevere hele 63% af deres sidst tjente kroner til staten! Det er nu næsten 900.000 danskere (eller godt 40% af alle beskæftigede danskere), der er oppe at få fornøjelse af en af verdens højeste skatter. Det forventes, at staten vil tjene 15,7 milliarder kroner alene grundet topskatten i år.

Grundet til den høje stigning i antallet af folk, der betaler topskat, skal ses i lyset af, at lønningerne er steget mere, end hvad grænsen for, hvornår man skal betale topskat, er.

Gud fader, jeg håber, vi snart får indført flad skat i Danmark. Mere omkring flad skat for de interesserede kan læses her.

Boligregulering i København? NEJ TAK!

2005-04-24T23:07:00.000+02:00

I et læserbrev i Berlingske Tidende søndag den 24. april 2005 udtaler Gert Wiik sig om Danmarks velfærdsstat. Her angriber han den nuværende boligpolitik. Man kan undre sig over, at socialister gang på gang ser det som en menneskeret at bo i København eller omegn. Gerts mest mærkværdige udsagn er, at >>det liberale boligmarked skaber […] dynamik og fornyelse, […] men livsglæden tvinges ned under gulvbrædderne, når almindelige danskere ”af en usynlig hånd”” fordrives fra København<<.

Siden hvornår har den almindelige dansker haft ret til at få en bolig i København eller omegn? Så vidt jeg stadigvæk husker, har vi et land, der består af flere landsdele og mange kommuner. Hvorfor ikke vælge en af de mange andre muligheder for at få en bolig? Det er klart, at mange ikke har råd til at bo i København og omegn, når efterspørgelsen er stor og priserne derved stiger. Man kan spørge Gert, hvad han vil gøre ved problemet. Vil han regulere boligmarkedet? JA!

>>Ligeså vigtigt er det, at politikere griber ind og regulerer boligmarkedet, så det enkelte boligsøgende menneske ikke bliver bulldozet omkuld foran en hæsblæsende boligspekulation, der skubber alle – der ikke kan betale mere og mere – ud af København.<<

Hvorfor skulle man dog regulere boligmarkedet, så boligsøgende kunne få større mulighed for at flytte til København, fordi de ikke har råd til at finansiere det? Hvad er det logiske i det? Priserne finder en naturlig balance mellem udbud og efterspørgelse i god stil med diverse økonomiske teorier.

Efterlønnen

2005-04-24T00:38:00.000+02:00

51% af Danmarks befolkning går eftersigende ind for en ændring af efterlønnen. 81% af de 18-31-årige mener, at dette er en god idé. Endelig sker der noget positivt i dansk politik, om end det er en lille en af slagsen. Man kan undre sig over, hvorfor politikerne er langsomme i optrækket til at ændre ved efterlønnen. OECD udtaler sig om gennem en rapport, hvordan man kan gøre dansk økonomi bedre:

>>[Ændr] efterlønsreglerne, så folk skal bidrage i 40 år, før de bliver berettigede til den fulde ydelse. Dette vil udelukke de fleste personer med en universitetsuddannelse og således gå en del af vejen mod at returnere systemet til gruppen af arbejdere, som ordningen oprindeligt var tiltænkt til (om end det skal erkendes, at hvis ordningen opretholdes for personer med kort uddannelse, mindske incitamentet til at investere i human kapital, speciel for de ældre.)<<

(OECD Rapport, 2005, s. 5).

Dog skal man også huske på, at konklusionen måske var en anden, hvis det ikke var fordi >>Danmark står overfor nogle svære valg […]. Det er imidlertid svært at fjerne elementer af velfærdsstaten, fordi den har bred folkelig opbakning<<

(OECD Rapport, 2005, s. 5).

Måske havde konklusionen i så fald været, at efterlønnen helt burde afskaffes over en årrække for at øge antallet af arbejdsdygtige? CEPOS, den danske tænketank, når i hvert fald til en lidt anden konklusion: Lad efterlønnen bortfalde for alle under 40 år og afvikl den fuldkomment i perioden 2025-29. Dette vil føre til et økonomisk råderum på omtrent 12 milliarder kroner, der optimalt brugt senere vil kunne resultere i skattelettelser på ca. 500 kr. for en almindelig LO-arbejder.

Selvfølgelig har Venstre politiske ordfører, Jens Rohde, allerede udtalt sig om undersøgelsen fra TV2’s megafon-måling.

>>Man skal være varsom med den slags målinger. Hvis folk bliver spurgt om reformer, så siger de ofte ja. Det må bare ikke gå ud over dem selv. Derfor skal man fare frem med omtanke og lave reformer på et oplyst grundlag.<<

Jeg tror ikke, at man kan være i tvivl om, at det går udover nogle. Det har jo lige vist sig, at hele 61% af danskerne lever af midler fra staten. Så selvfølgelig vil en nedskæring i sociale ydelser – ikke nødvendigvis af efterlønnen kun – gå udover nogle mennesker. Man kan spørge Jens Rohde om, hvorfor det er en dårlig konsekvens, at det går udover nogle – det vil jo netop få flere til at tage hånd over deres eget liv gennem beskæftigelse . Kan Jens Rohde virkelig været modstander af det som en del af "Danmark Liberale Parti" ?

Man kan også spørge Jens Rohde om, hvorvidt den nuværende ordning ikke NETOP går udover andre?

>>[Den nuværende efterlønsordning] i Danmark medfører, at ældre arbejdsløse bliver holdt uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne vil nemlig være forbeholdene over for at ansætte 58- eller 59-årige, idet der er en betydelig risiko for, at de går på efterløn som 60-årige.<<

(CEPOS' notat vedr. bortfald af efterløn, 2005, s. 3).

Jeg håber, vi snart kan få nogle initiativtagende politikere, der tør at tage ansvar og ændre på efterlønnen?

S vil hæve pensionsalderen

2005-04-16T19:41:00.000+02:00

Den nye formand - eller snarere "forkvinde" - er allerede igang med at bevise sit værd som tilhørende højrefløjen hos Socialdemokraterne. Helle Thorning-Schmidt har tidligere udtalt, at hun gerne vil kigge efterlønnen gennem i sømmene og nu kommer hun med endnu en udmeldning: Pensionsalderen skal sættes op! Hun vil dog ikke ændre ved grundbeløbet.

Man kan undre sig over, hvorfor staten skal bestemme over, hvornår JEG skal gå på pension - hvorfor ikke lade dette være op til en selv (og derved lade folk selv betale for deres pension). Det er da langt mere retfærdigt?

Privat donation skaber gode resultater

2005-04-16T19:23:00.000+02:00

Nu viser det sig sørme, at ifølge en undersøgelse foretaget af en hvis hr. Rogers Hollingsworth, at de videnskabsorganisationer, der har klaret sig bedst (dvs. gjort store opdagelse), er organisationer, der er finansieret af gavmilde, private donorer og har fleksible strukturer. Det viser bare, at når man investerer i en ting, man tror på og folk har en interesse i at det lykkes, gør resultaterne meget bedre.

Bør statsstøttede organisationer så ikke gøre det modsatte og klare sig dårligere?